KLADDE
Alle kan bruge et godt netværk, og særligt ’i disse tider’ kan der være ekstra behov for at have en dedikeret netværksgruppe, der bakker op, stiller kloge spørgsmål og giver inspirerende sparring på de konkrete udfordringer, du pt. sidder med.
Måske har du også overvejet at få dig et Advisory Board eller lign., der kunne forpligte dig på at få leveret ’det rigtige’, og hvor du kunne få friske øjne og sparring på dine forskellige udfordringer. En fokuseret og faciliteret netværksproces kan på mange måder bidrage med netop dét, du har savnet. Naturligvis er en netværksgruppe ikke et formelt Advisory Board, og slet ikke en bestyrelse, men I har alle kompetencer, der kan bidrage til at hjælpe hinanden videre. Formålet er netop, at I – med mig som facilitator og rådgiver – hjælper og guider hinanden.
Igennem de sidste 10 år har jeg faciliteret et hav af netværksgrupper, hvor vi har delt viden, erfaringer og givet sparring på de helt konkrete hverdagsudfordringer, som netværksdeltagerne er kommet med. Jeg ved både, hvordan man får skabt et fortroligt og trygt rum, der samtidigt bidrager til gensidig inspiration og handlekraft.
Tiden du investerer, er givet max godt ud, da du – udover at få sparring på dine egne udfordringer – med sikkerhed også vil kunne nikke genkendende til og lære af de udfordringer, som de øvrige netværksdeltagere får sparring på. Samtidigt kan du også bidrage med dine erfaringer og eventuelle råd.
Om netværkssammensætningen
Netværksgrupperne sammensættes så der er ca. 7-10 i hver netværksgruppe. Det muliggør at vi kan få etableret en regulær og committed gruppe, der samtidigt kan skabe et stærk netværk sammen i øjenhøjde.
Vi mødes på i alt 4 møder á tre timer – med mulighed for at forlænge processen efterfølgende.
Grupperne dannes på tværs af landet, og så vidt muligt, så der vil være gode faglige fællesskaber i hver gruppe, dog uden at I kommer i netværk med konkurrenter.
Skulle du komme i netværksgruppe med din største konkurrent, så kan du – hvis der er ledige pladser – blive flyttet til et andet netværk eller komme på venteliste.
Om netværksmøderne
Vi mødes online, og ud fra et oplæg, aftaler vi på første møde nogle gode spilleregler og rammer for processen, så netværksmøderne kan blive mest muligt værdiskabende. Ligeledes drøfter vi om der er særlige fokusområder, som netværksgruppen gerne vil arbejde med.
Følgende ligger dog fast:
- De fire møde har fokus på hvert sit hovedemne eller proces, og på første møde aftaler vi endvidere 1-2 delemner for hvert møde også.
- Forud for hvert møde modtager du procesbeskrivelse, så du kan forberede dig til mødet. Til hvert møde indgår en kort forberedelse eller refleksionsøvelse.
- Undervejs får du mulighed for at skabe commitments og få handlet på nogle af dine udfordringer
Processen er således som følger:
Først møde: Opstart
-
- Intro-runde
- Sparring til alle på selvvalgt udfordring
- Valg af 1-2 selvvalgte delemner til 2. og 4. mød
Andet møde: Om implementering – hvilke strategier virker/virker ikke?
-
-
- Som led i en øvelse indgår et kort spørgeskema, som du udfylder til eget brug, og som vil skabe indsigt i nogle af de specifikke implementeringsudfordringer, der er tilknyttet din teknologi.
- 1-2 selvvalgte delemner som netværksgruppen beslutter på første møde.
- Commitment til næste møde: Du vælger selv et område ud, du gerne vil rykke på. Det kan både være noget du ikke lige får gjort eller noget du bare rigtig gerne vil tage handling på. Alt er muligt: En ledelsesudfordring ift. en medarbejder; En ’svær’ opringning til en samarbejdspartner; Et antal observationsstudier hos dine kunder, for at få feedback; eller noget helt andet.
-
Tredje møde: Om det udvidede brugerbegreb – når brugervenlighed ikke primært handler om usablility.
-
- Hvorfor er der ikke (endnu) flere, der køber min/vores teknologi
- Om teknologiudviklerens mindset – som mulig hindring
- Commitment til næste møde: Du vælger selv et område ud, du gerne vil rykke på. Det kan både være noget du ikke lige får gjort eller noget du bare rigtig gerne vil tage handling på. Alt er muligt: En ledelsesudfordring ift. en medarbejder; En ’svær’ opringning til en samarbejdspartner; Et antal observationsstudier hos dine kunder, for at få feedback; eller noget helt andet.
Fjerde møde: Om at forstå den organisatoriske kontekst, som teknologien skal virke i
-
- Erfaringsudveksling fra en ’hemmelig’ udfordring (ifm. lidt hjemmearbejde)
- 1-2 selvvalgte delemner som netværksgruppen beslutter på første møde.
- Herudover drøftes interessen for om netværket skal fortsætte, samt under hvilke rammer.
- BONUS: Booker du inden xx december får du også en 1:1-rådgivningssamtale.
Du vælger selv fokus for samtalen, der fx både kan dreje sig om konkrete implementeringsudfordringer, om organisatoriske udfordringer eller samarbejdsproblemer. Eller måske har du brug for gode idéer til, hvordan du håndtere en helt specifik problemstilling i hverdagen.
- Møderne har ikke fokus på tekniske, digitale, kode-relaterede udfordringer, men I er meget velkomne til at bruge hinanden til dette mellem netværksmøderne.
- Et typisk spørgsmål fra mig som facilitator vil være: Hvad er din udfordring i det du søger sparring på? Dette for at skærpe det fælles fokus på de udfordringer, der står i vejen for, at din teknologi og som du selv kan gøre noget ved, så både og du og din teknologi kan blive flyvende.
- Er du primært interesseret i at deltage, fordi du er jobsøgende, eller gerne vil sælge noget til teknologiudviklere, eller kun ønsker at være med for at udvide eget netværk, så er dette tilbud desværre ikke relevant for dig.
Priser
Særpris i 2020 – 50% i rabat:
1.995,- for 4 netværksmøder á 3 timer (inkl. pauser)
995,- for 4 netværksmøder á 3 timer (inkl. pauser).
Vi er i gang med at sammensætte nye grupper. Du kan derfor ikke tilmelde dig direkte, men komme på en venteliste ved at skrive dig op her. Du bliver kontaktet inden for få dage derefter.